Hvad kan vi forvente af de nye stadig ret uskyldige 10’ere?

Hvad er karakteristisk for 00’erne og hvad kan vi forvente af de nye stadig ret uskyldige 10’ere?

Sådan lød invitationen til et debatmøde fredag eftermiddag, 16.4, arrangeret af HAUSENBERG, et rådgivnings- og analysefirma, der bl.a. beskæftiger sig med byudvikling , planlægning og arkitektur, et firma SAG p.t. arbejder sammen med i forbindelse med Carlsbergprojektet.

En af pointerne var, at det netop er i overgangen mellem perioderne at der er plads til dynamisk fornyelse. En anden var, at selvom mange i dag taler om effekten af finanskrisen, og de konsekvenser den har for den politiske beslutningsproces, så er det vigtigt for en mere langsigtet planlægning at kunne se ud over de øjeblikkelige konjunkturer.

Lad mig give et eksempel fra SAG’s hverdag.

Vi har som en samlet institution i 00érne haft travlt med at finde fodfæste i skolens tre afdelinger hver for sig. Den afdelingsopdelte skole i folkeskolen, udstrækning og intensivering af perioden med sangundervisning for børn og unge i sangafdelingen (bl.a. Spirekor, før optagelse på SAG og indførelse af kammerkor for Pigekoret), arbejdet med at få implementeret reformen i gymnasiet.

De tre afdelinger har så at sige haft ”nok i sig selv”. Derved har vi været trendy i forhold til OO’erne generelt: Fokus på jeg’et, egoet, ”hvad er vigtigt for mig”, her altså ”min afdeling på SAG”. Og som institution har vi også været meget optaget af os selv. Med et typisk udtryk for 00’erne: Branding af SAG.

Her ser jeg Carlsbergprojektet som en vision, der giver mulighed for at fokusere mere på det vi er fælles om. At de tre afdelinger har en fælles vision og en fælles mission, der netop ser ud over den øjeblikkelige konjunktursituation, hvad enten det er landets økonomiske situation (finanskrisens eftervirkninger) eller fokuseringen på sin egen afdeling.

For nylig blev der blandt alle lærere i folkeskole og gymnasium afholdt en visionseftermiddag. En af opgaverne fra kursuskonsulenten handlede om at vi hver især skulle nedskrive den bedste idé til at skabe en sammenhængende skole. Vi stemte ved at lade alle ideerne cirkulere, stoppe når en seddel var fragtet nogle pladser rundt, og så give points fra 1 til 5.
Resultatet af afstemningen var, at rigtig mange lægger vægt på at udbygge såvel det faglige som det sociale samvær, på tværs af de daglige funktioner. Og øverst står en fælles udlandsrejse! Jeg synes det er et godt grundlag for at komme videre med at binde SAG sammen som en fælles arbejdsplads, uanset afdeling og position.

For at komme videre, må vi have mange i spil. Ikke alle ønsker er lige svære at opfylde. Nogle kræver økonomi, andre bare initiativ og overskud. Men fælles for de fleste er, at der skal både lægges energi, åbenhed og kreativitet i projektet. Så skal det nok lykkes.

På den måde kan vi ved overgangen fra 00’erne til 10’erne

markere et genopstået dynamisk fællesskab, hjulpet på vej af den generelle samfundsudvikling og Carlsbergprojektet.
Povl Markussen