Trivsel på arbejdspladsen

På det årlige stævne i Skolelederforeningen i Københavns Kommune var temaet ”Den langtidsholdbare leder”. Efter mere end 20 år som rektor på SAG må jeg vel i en eller anden forstand siges at tilhøre denne race. Et af flere interessante oplæg satte særlig fokus på, hvordan vi med humor, håb og handlekraft kan få en arbejdsplads til at stortrives. Henrik Krogh, som foredragsholderen hedder, har en interessant pointe. Når man i mange offentlige (og private?) virksomheder fokuserer på at reducere sygefravær, og laver handleplaner, indsatsområder eller udviklingskontrakter med det formål, så har man på forhånd reduceret budgettet med den forventede besparelse. Der er simpelthen lavet en beregning på, at et reduceret fravær på xx % vil medføre en besparelse på yy %. Og pengene er dermed ”brugt” til andre formål. Ikke særlig motiverende for trivslen, siger Henrik Krogh, der samtidig introducerer begrebet ”langtidsfriske” som modpol til langtidssyge. Hvis vi fokuserer på de langtidsfriske (f.eks. mindre end 5 sygefraværsdage over 2 år), finder vi også en af nøglerne til bedre trivsel på arbejdspladsen. Ud over et sundt liv med motion og gode kostvaner, så har de også gode sociale relationer, både hjemme og på arbejdspladsen. Det kan vi som arbejdsplads være med til at stimulere. Men da vi næppe kan forvente at få lagt den beregnede besparelse ud til trivselsfremmende formål, må vi selv finde de rigtige metoder og prioritere budgetterne derefter. Det kræver tid.

Hvad skal DK leve af?

En af begrundelserne for, at vi ikke kan få de forventede besparelser lagt ud er, at det offentlige bruger for mange penge, der er for få til at forsørge de mange (de unges SU og de ældres efterløn), at vi sammenlignet med de nye vækstøkonomier arbejder for lidt (skal give en time mere om ugen). Jeg skal ikke på denne plads gøre mig til dommer over de forskellige spareplaner. Men jeg synes, det er ærgerligt, at der er så lidt fokus på, hvad vi skal leve af i fremtiden! Og i forlængelse af debatten om sygefravær kontra langtidsfriske, så vil et sådant fokus være med til at skabe optimisme, målrettethed, og vilje til at yde, vilje til at give afkald på noget, for at skabe plads til noget andet. Ser man på de 31 OECD-landes forventede årlige realvækst i BNP i perioden 2012-2025, så ligger DK med 1,4 % som nr. 30 og næstsidst. Det er ikke godt nok! I et interview i Politiken den 15.1. peger tidligere departementschef og nuværende udviklingsdirektør i erhvervsforskningsenheden FORA Jørgen Rosted på, at politikerne skal ”slippe den offentlige sektor fri”, så den får mulighed for i samarbejde med den private sektor, at pege på løsninger indenfor en række vækstområder. Han nævner klimaproblemer, vandbehandling, nye velfærdsløsninger og de kreative industrier.

Hvad kan vi på SAG gøre ved det?

Som både børne- og ungdomsuddannelsesinstitution har vi et særligt ansvar for at sikre, at vores børn og unge forlader skolen med en ballast, der gør dem i stand til at tage de store udfordringer op. Ikke kun målt ved PISA-resultater, nationale tests, kvalitetsrapporter, ressourceregnskaber, benchmarkingsresultater og karaktergennemsnit. Der ligger vi i top. Men vi har en forpligtelse til konstant at udvikle vores egne metoder, vores indsatsområder, vores videndeling med andre, vores forpligtelse til at dele ud af det vi er gode til. Derfor skal vi selv lægge langsigtede strategier for skolens udvikling, selv deltage i samarbejdet med andre offentlige institutioner og med private virksomheder. Sikre, at vores elever har et udsyn til verden uden for skolen, i Danmark i Europa og på globalt plan. Det vil være en central målsætning for 2011 og årene fremover.

Povl Nygaard Markussen