Jeg læste her til morgen (13.3) en kommentar i avisen China Daily. ”The great rush forward", hedder artiklen. Forfatteren konstaterer, at alle ved, at det tager tid at modnes, og at ”tid” er et knapt, men eftertragtet gode i mange af livets forhold. F.eks. at anvende begrebet bæredygtige fødevarer, at give tid til refleksion. Er det nu det rigtige, vi gør?
Samtidig konstateres det i artiklen, at det moderne menneske er styret af et konstant stigende krav til, at tingene skal gå hurtigere og hurtigere. Hvert sekund tæller. Google hævder, at de med indførelsen af Google Instant, som betyder, at søgemaskinen går i gang og kommer med forslag allerede mens vi sidder og taster søgeordet, samlet har sparet mennesker jorden over mere end 3.5 milliarder sekunder hver dag.
Man kunne så håbe, at de sparede sekunder bliver brugt til at slappe af og reflektere lidt over næste skridt? Eller tid til at holde en pause over en kop kaffe. Men næ, næ. Den går ikke. Den nye trend på kaffebarer i USA er, at man fjerner de bløde sofaer og den lette adgang til stikkontakter til laptops. Folk har ikke tid til det. De kommer bare for at få en hurtig espresso, og skal videre til næste opgave.
I Asien har de endog for travlt til bare at tage en kop espresso! I Hong Kong udvider de åbningstiderne og faciliterer hurtige handler på nettet, samtidig med at de afkorter frokostpauserne. I Singapore afskaffer virksomheder, der handler på aktiemarkedet, helt frokostpauser. De spiser, mens de arbejder. I Sydkorea planlægger man at installere internetadgang i alle private hjem med en hastighed på en gigabit per sekund. Dem der er hurtigst, får markedet og vinder.
Facebook og Twitter et symptom.
Denne blog er et symptom på samme trend. Dels tager det tid at skrive den, dels tager det tid at finde den og derefter læse den. Undersøgelser viser, at specielt unge ml., 12-17 år er ved at stå af på blogs. Alene fra 2006 til 2009 blev antallet halveret. I stedet bruger de Facebook og Twitter. Og vi andre bruger i stigende omfang Linkedin! Det tager simpelthen for lang tid såvel at skrive som at læse en blog!
Hvor lang tid brugte du på denne blog, og vil du gøre det igen? Jeg overvejer stadig.
Povl Nygaard Markussen
