Brugerbetaling væk

Det er snart længe siden, vi havde budgetforhandlinger på Københavns Rådhus. Som I sikkert vil huske, blev brugerbetalingen for at modtage sangundervisning i vores folkeskole taget af bordet i den sene fase af disse forhandlinger.

Der var to modeller for brugerbetaling: Den ene gik ud på, at al sangundervisning skulle gøres frivillig på musikskolelignende vilkår, efter skoletid. Det er vores klare opfattelse, at et sådant forslag ville medføre lukning af Københavns Drengekor og Sankt Annæ Pigekor, med alle deraf afledte konsekvenser for hele SAG. Det andet gik på at bibeholde sangen som en del af undervisningstilbuddet, men med forældrebetaling for 25% af udgifterne hertil, dvs. 500 kr. om måneden pr. barn. Men mulighed for at søge tilskud til familier med særlig dårlige betalingsmuligheder. Et forslag, der markant ville ændre SAG’s rekrutteringsgrundlag og hele mission om at være et tilbud til alle københavnske børn.

En af mange grunde til, at forslaget blev taget af bordet er efter min vurdering, at vi er langt inde i forhandlinger om at lave en international skole på Carlsberg, som en selvstændig afdeling i tilknytning til SAG. Man kunne ikke på én og samme tid overveje at nedlægge SAG, eller i hvert fald skabe usikkerhed om SAG’s fremtid, og samtidig være troværdig i forhold til planerne om at oprette en international skole som en afdeling under SAG.

En international skole?
I den globale konkurrence om at fastholde Danmark som et videns-intensivt samfund er det vigtigt at kunne tiltrække højt uddannet udenlandsk arbejdskraft. DK mister årligt milliardbeløb, fordi vi mangler internationale skolepladser til deres børn. Undersøgelser foretaget af Københavns Kommune viser, at der alene i Hovedstadsområdet er behov for at tiltrække yderligere 22.000 udenlandske medarbejdere til videnstunge virksomheder og forskningsinstitutter i området. Ved at lave en offentlig, international skole får ikke alene udlændinge men også danske børn og unge med interesse for og talent for den internationale dimension et relevant skoletilbud.

Kombinationen med SAG vil ikke alene give udlændinge og nye danske børn og unge et spændende tilbud. Det vil også give SAG et fantastisk naboskab og fællesskab i et internationalt miljø, hvor faglighed, musik og kunstneriske talenter kan udfolde sig i spændende rammer på en campus i den nye Carlsberg-bydel.

Store besparelser på vej i gymnasiet
Den endelige udmøntning af besparelserne vedr. gymnasierne er endnu ikke helt på plads. Men det er meget sandsynligt, at vi kan se frem til besparelser på ca. 3.000 kr. pr. årselev, svarende for SAG’s gymnasieafdeling til mere end 1,5 mio. kr. på næste års budget. Det er et meget stort beløb, som betyder, at vi skal gennemgå vores budget med en tættekam. Et lille plaster på såret er, at vi forventer at fortsætte med at optage en ekstra klasse, så vi kommer op på syv gymnasieklasser pr. årgang. En anden mulighed for at holde skindet på næsen er, at vi fortsætter med at optage 31 elever i klasserne. Desværre er der ikke megen udsigt til, at vi her kan undgå besparelsen.

Så hvordan sætter vi en vækstdagsorden for SAG?
Som jeg skrev i min sidste blog, var jeg med en gruppe rektorer på studiebesøg i Kina i september måned. Ud over, at det måske indebærer en ny udvekslingsaftale til gensidig inspiration, så gav rejsen anledning til refleksion over, hvordan vi i uddannelsessystemet kan leve op til fordums førerposition? Det går vældig stærkt i de nye vækstøkonomier. Hvis vi skal kunne følge med, og også gerne være foran på udvalgte områder, skal vi blive bedre til at stimulere de dygtigste elever uden at miste bredden i den måde, vi tilrettelægger vores undervisning på. Derfor har vi taget en række udviklingsinitiativer med større samarbejde mellem folkeskole og gymnasium (NatSats og videndeling), deltager som partnere i Talent DK, i ScienceTalenter, i NØRD, KULT, med forsøgsklasse, i Akademiet for talentfulde Unge, og meget mere. Derfor skal vi også se på, hvordan vi får udviklet tilbuddene til de ældste elever i folkeskolen, lavet flere eksperimenter med nye undervisningsformer, forelæsninger, eksperimenter, samarbejder ud af huset og samtidig fastholder lærernes engagement og ved at tilbyde bedre fysiske rammer, rum til faglig og personlig udvikling og teamsamarbejde.

Vi har allerede meget at byde på. Det er derfor vi er en interessant samarbejdspartner for andre. Vores elever er disciplinerede på den fede måde, gode til at fokusere, til at fremlægge og til at tænke ud af boksen. Men de er ved at komme efter det, vores samarbejdsparter/konkurrenter i de nye vækstlande.

Povl Markussen

Samarbejde med Kina. Hvorfor og hvordan?

Konfuciusinstitutterne ved Ålborgs og Københavns Business Schools har netop afsluttet en studietur til Kina for 30 danske gymnasierektorer. Jeg var en af dem. Formålet var helt klart at fremme en dialog om vores uddannelsessystemer og disses forankring i kulturen og den eksisterende verdensorden. Samtidig var det hensigten at etablere partnerskaber mellem danske og kinesiske skoler, herunder evt. sprogkurser.

Konfuciusinstitutterne har som formål at udbrede kendskabet til kinesisk kultur og sprog til resten af verden, hvorfor udgifter til ophold og transport i Kina var betalt af det kinesiske undervisningsministerium. Og selvfølgelig er det ikke tilfældigt, at en rejse som denne kommer i stand i en tid, hvor Kinas rolle som ny økonomisk stormagt bliver stadig tydeligere. Men det er samtidig en væsentlig grund til, at det er interessant for Danmark og dermed for SAG at øge kendskabet til Kina og baggrunden for landets succes. Derfor er det også interessant for SAG at få en kinesisk partnerskole. Samtidig har en forældrekreds på SAG i samarbejde med Confucius Institute, CBS fået oprettet et kursus i kinesisk ”Happy Chinese”, hvor 7 elever er tilmeldt. Kurset kører hver fredag frem til 17.12, undtagen i efterårsferien.

Af en rapport fra den kinesiske regering, offentliggjort tirsdag d. 28.9, fremgår det, at målet for antallet af udenlandske studerende i Kina er 500.000 i 2020. I dag er der 240.000 udenlandske studerende fra 190 lande og regioner verden over. For 20 år siden var der 8.000. Kina har da også investeret massivt i uddannelsesfaciliteter, bygninger, hardware, efteruddannelse af lærere og uddannelsesforskning. Så fokus er nu intenst på gennem dialog og videndeling at blive bedre til at udnytte faciliteterne og få intensiveret viden om hvad der virker.

Når man så tager fat i bl.a. Danmark, så er et af de argumenter vi hørte, at vi har haft 13 nobelprismodtagere, mens Kina indtil nu ikke har en eneste. Hvad er det vi kan?

Jeg har tidligere i denne blog skrevet om SAG-elevernes spidskompetencer indenfor innovation og nytænkning. Vi er i front, men det er generelt sådan, at vi i Danmark lægger større vægt på at udfordre den enkelte elev, at sikre et flow i den daglige undervisning med vægt på motivation. Her har det kinesiske uddannelsessystem stadig noget at lære. Men de er godt på vej. Og videndelingen går begge veje. Vi har bestemt også noget at lære af kineserne.

Når det går så forrygende godt for dem, skyldes det bl.a., at de har en vidensbaseret udviklingsstrategi for alt hvad de foretager sig. De indhenter simpelthen informationer fra ”best practice” over hele verden. Det kan vi lære af. Deres tilgang til udvikling, deres interesse for at lære af andre, deres meget målrettede samarbejde mellem alle sektorer, samarbejde med universiteter og skoler, samarbejde mellem regering og organisationer, samarbejde om at sikre et uddannelsessystem i verdensklasse.

Derfor glæder jeg mig til samarbejdet med en kinesisk skole.

Povl Markussen

Besparelser: BUF foreslår, at forældre på SAG skal betale for at have børn i folkeskolen/sangskolen fra august 2011.

Som oplæg til budgetforhandlingerne på Københavns Rådhus, har Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslået:
”at der indføres brugerbetaling på 250 kr./mdr. I skoleåret 2011 og 500 kr./mdr. I skoleåret 2012/13 for sangundervisningen på Sankt Annæ Gymnasium”.

Det er tanken, at der enten søges om dispensation fra folkeskoleloven til at opkræve brugerbetaling, eller at sangundervisningen lægges som et tilbud ved siden af folkeskolen, og derfor kan underlægges betaling. Den samlede årlige indtægt forventes i 2013 at blive på 3.372.000 kr.

Begrundelsen er, at driftsomkostningerne på Børne- og Ungdomsområdet skal reduceres.

Hvis forslaget vedtages, sendes det til høring i bestyrelsen med 6 ugers frist til den 27. oktober 2010.

I et bilag til indstillingen anføres det
Som ulemper:
”indførelse af brugerbetaling på denne skole kan være en barriere for nogle elever”
Som fordele:
Udgiften til skolen reduceres væsentligt
Skolen kan fortsætte og bidrage til løsningen på de økonomiske problemer


Jeg er godt klar over, at økonomien i BUF ikke er i top.
Jeg er godt klar over, at der er andre områder, der har måttet lide hårdt under de seneste strukturomlægninger.
Jeg er også godt klar over, at ingen er fritaget for besparelser, heller ikke SAG.

Men jeg har det håb, at der kan findes andre løsninger på den betrængte forvaltnings økonomi. En adskillelse af kor og skole vil være det samme som at lukke det unikke tilbud. At indføre brugerbetaling i en integreret skole som den vi har i dag, vil være uforeneligt med skolens mission: at være et tilbud til alle københavnske skolebørn.

Der er indkaldt til ekstraordinært bestyrelsesmøde på mandag d. 13.9.2010

Povl Markussen

Det er ganske vist!

Hen over sommeren har medierne været optaget af historierne om udenrigsminister Lene Espersens mødeaflysninger og senest Helle Thorning-Schmidts britiske mands skatteforhold. Der er gjort mange forsøg på henholdsvis at fortælle den ene grumme historie efter den anden, og forsøg på at aflive disse historier. Det der med et moderne ord kaldes politisk spin.

Antropologen Hans Henrik Philipsen har i sin magisterkonferens skrevet om rygters og sladders natur. Han fremhæver i afhandlingen som en central pointe, at hvis vi skal tro på rygter, så skal de ligge tæt på det vi gerne vil tro om den eller de personer, som rygterne handler om. Det skal altså lyde sandsynligt, eller i det mindste være noget vi i hvert fald subjektivt set gerne vil tro.

Hvis et rygte til gengæld rammer ned i et sådant område og i en politisk virkelighed, hvor nogle har interesse i at dyrke det, så er der ingen grænser for hvilken effekt det kan få.

McDonald’s som eksempel

Da McDonald’s for en del år siden måtte bruge millionsummer på at rense sig for rygter om, at de brugte regnormekød i deres burgere, så var det fordi rygtet blev bragt til torvs på et tidspunkt, hvor mange forbrugere i den vestlige verden havde meget imod alt, hvad McDonald’s stod for: en massiv invasion af amerikansk kultur. Den var en multinational producent af fast food. Mange havde lyst til at have noget imod McDonald’s. Derfor faldt rygtet i god jord, og blev lystigt cirkuleret.

Selv da det i store annoncekampagner sort på hvidt med brug af kliniske laboratorietests kunne bevises, at der ikke var noget om snakken, kom der for alvor gang i rygtet. For når de gjorde et så stort nummer ud af at rense sig, ja så…Der går jo sjældent røg, uden at der også har været en brand. I forlængelse heraf betød kampagnen, at mange, der ikke havde hørt det første rygte, blev opmærksomme på det ved McDonald’s forsøg på at dementere de forkerte påstande. Så anti-rygtekampagnen betød en fornyet opblussen af rygtet.

Hvad med SAG?

Det er ikke kun virksomheder og politikere, der er udsat for rygter og sladder.

I en skoleklasse eller på en arbejdsplads kan negative rygter og sladder lige præcist være det mareridt, som får elever til at forlade sin klasse og ansatte til at finde en anden arbejdsplads. Og som det var tilfældet for McDonald’s, kan det også i en skoleklasse og på en arbejdsplads være svært at finde frem til rygternes ophav og substans, og derfor svært at imødegå.
Men også på så stor en arbejdsplads som SAG, kan der selvfølgelig fra tid til anden opstå rygter om enkeltpersoner, hvad enten det er elever, lærere, det teknisk-administrative personale eller ledelsen.

Det er derfor uhyre vigtigt, at vi i klasserumskulturen og på hele arbejdspladsen har et normsæt og nogle spilleregler, der i videst muligt omfang tager højde for, at kommunikationen i form af rygter og sladder kommer til at bygge på den enkelte elevs, den enkelte ansattes og ledelsens gensidige ansvar for, at rygterne og sladderen bygger på viden, forståelse og rationel tænkning, og ikke på løst funderede rygter.

At det er svært, viser de anførte eksempler og den tilbøjelighed vi alle har til at lytte til historier, der på den ene eller anden måde ligger i forlængelse af noget vi af f.eks. politiske eller personlige grunde gerne vil høre og som vi synes lyder sandsynligt. Også selvom vi ikke lige kender hele baggrunden for historien.


Povl Markussen

Innovation, et buzzword?

Jeg er med i et panel kaldet Velfærdspanelet. Det er Huset Mandag Morgen, der hoster panelet. Som medlem har jeg bl.a. mulighed for at deltage i en række spørgeskemaundersøgelser , hvor mine og de andres svar, kan være med til at forme fremtidens velfærdssamfund., som det hedder i en mail fra bladet. Det understreges yderligere, at man som medlem får viden om innovative løsninger i den offentlige sektor.

Jeg har netop besvaret det første spørgeskema i en række, der kommer hen over det kommende år. Ud over en række spørgsmål om min tro på, hvorvidt vi kan fastholde velfærdssamfundet under forskellige betingelser bl.a. i kraft af effektiviseringer, skattestigninger, større samarbejder mellem offentlige og private virksomheder etc. Så er et gennemgående tema troen på innovation som en afgørende faktor i fremtidens løsninger i den offentlige sektor.
Her kan jeg ikke lade være med at tænke på vores egne unge, og de kompetencer vi mener de bliver udstyret med ved at beskæftige sig med kunst og kultur, og ved at være en del af et miljø, præget af daglig udøvelse af kreativ kunstnerisk udøvelse.

Vores gymnasieafdeling har igennem tre år arbejdet sammen med tre andre gymnasier, der alle har en særlig kunstnerisk profil. Vi er ud over Sankt Annæ Gymnasium, Nørre G, Ingrid Jespersens Gymnasieskole og Aurehøj Gymnasium. Vi har i de sidste to år haft forskere tilknyttet vores mange projekter, hvor eleverne dels er blevet fulgt og interviewet i forbindelse med den almindelige undervisning i de kunstneriske fag, dels er blevet fulgt når de har været på kulturinstitutioner, haft besøg af forfattere og kunstnere, deltaget i en række projekter se www.kultgym.dk. Forskerne fra AKF har fundet ud af, at vores elever har særlige kompetencer bl.a. i at kunne samarbejde og tænke ”ud af boksen”, eller innovativt. Det har de formentlig bl.a. fordi de specielt i de fag bliver udfordret til stor grad af selvstændighed, fordi der ikke altid er et facit, som e skal nå frem til, men at det er nødvendigt at udfordre evnen til at finde løsningerne selv. Selvfølgelig ud fra en faglig ballast, metodisk og faktuelt. Vi hævder ikke, at man f.eks. kan spille i et symfoniorkester uden særdeles fine, faglige kompetencer. Men vi mener at kunne dokumentere, at vores elever kan bruge deres kompetencer til at tænke innovativt i andre sammenhænge, fordi de er vante til at finde løsninger selv.

Det er der behov for både i fremtidens offentlige sektor, men så sandelig også i den private sektor. Innovation er den er eneste farbare vej til at komme ud af finanskrisen og genfinde væksten fra 00’erne.

Povl Markussen

Hvad kan vi forvente af de nye stadig ret uskyldige 10’ere?

Hvad er karakteristisk for 00’erne og hvad kan vi forvente af de nye stadig ret uskyldige 10’ere?

Sådan lød invitationen til et debatmøde fredag eftermiddag, 16.4, arrangeret af HAUSENBERG, et rådgivnings- og analysefirma, der bl.a. beskæftiger sig med byudvikling , planlægning og arkitektur, et firma SAG p.t. arbejder sammen med i forbindelse med Carlsbergprojektet.

En af pointerne var, at det netop er i overgangen mellem perioderne at der er plads til dynamisk fornyelse. En anden var, at selvom mange i dag taler om effekten af finanskrisen, og de konsekvenser den har for den politiske beslutningsproces, så er det vigtigt for en mere langsigtet planlægning at kunne se ud over de øjeblikkelige konjunkturer.

Lad mig give et eksempel fra SAG’s hverdag.

Vi har som en samlet institution i 00érne haft travlt med at finde fodfæste i skolens tre afdelinger hver for sig. Den afdelingsopdelte skole i folkeskolen, udstrækning og intensivering af perioden med sangundervisning for børn og unge i sangafdelingen (bl.a. Spirekor, før optagelse på SAG og indførelse af kammerkor for Pigekoret), arbejdet med at få implementeret reformen i gymnasiet.

De tre afdelinger har så at sige haft ”nok i sig selv”. Derved har vi været trendy i forhold til OO’erne generelt: Fokus på jeg’et, egoet, ”hvad er vigtigt for mig”, her altså ”min afdeling på SAG”. Og som institution har vi også været meget optaget af os selv. Med et typisk udtryk for 00’erne: Branding af SAG.

Her ser jeg Carlsbergprojektet som en vision, der giver mulighed for at fokusere mere på det vi er fælles om. At de tre afdelinger har en fælles vision og en fælles mission, der netop ser ud over den øjeblikkelige konjunktursituation, hvad enten det er landets økonomiske situation (finanskrisens eftervirkninger) eller fokuseringen på sin egen afdeling.

For nylig blev der blandt alle lærere i folkeskole og gymnasium afholdt en visionseftermiddag. En af opgaverne fra kursuskonsulenten handlede om at vi hver især skulle nedskrive den bedste idé til at skabe en sammenhængende skole. Vi stemte ved at lade alle ideerne cirkulere, stoppe når en seddel var fragtet nogle pladser rundt, og så give points fra 1 til 5.
Resultatet af afstemningen var, at rigtig mange lægger vægt på at udbygge såvel det faglige som det sociale samvær, på tværs af de daglige funktioner. Og øverst står en fælles udlandsrejse! Jeg synes det er et godt grundlag for at komme videre med at binde SAG sammen som en fælles arbejdsplads, uanset afdeling og position.

For at komme videre, må vi have mange i spil. Ikke alle ønsker er lige svære at opfylde. Nogle kræver økonomi, andre bare initiativ og overskud. Men fælles for de fleste er, at der skal både lægges energi, åbenhed og kreativitet i projektet. Så skal det nok lykkes.

På den måde kan vi ved overgangen fra 00’erne til 10’erne

markere et genopstået dynamisk fællesskab, hjulpet på vej af den generelle samfundsudvikling og Carlsbergprojektet.
Povl Markussen

Er SAG's Mac-satsning profilering uden substans?

Jeg har for nylig fået en henvendelse fra en elev, der ser vores Mac-satsning som et forsøg på at profilere skolen udadtil ud fra et multinationalt modefænomen. Jeg ser ikke noget problem i at have en profil. Det tror jeg heller ikke den pågældende elev gør. Vores profil er klart musik. Men vi er mere end musik. Mange af vores elever har musikken som en interesse, ikke som noget de skal læse videre, eller noget de skal leve af. Vores fagrække skal bl.a. derfor meget gerne give flest mulige elever mulighed for at vælge fag (og aktiviteter uden for fagrækken), som interesserer, som udvikler, som giver kompetencer etc. Og måden vi underviser på, måden elever bliver inddraget i undervisningen på ,skal også udvikles, hele tiden.

Nogle af vores musiklærere er aktive musikere. De har gennem lang tid peget på Mac som den bedste til musik. Den, der giver flest muligheder for elevernes selvstændige læringsprocesser. Jeg har gennem en del år forsøgt at få etableret et samarbejde med Apple, for evt. at kunne etablere et Regional Training Center med særlig ekspertise indenfor anvendelsen af Mac i (musik)undervisningen. Det har jeg bl.a. skrevet om i skolens årsskrift gennem flere år. Vi har derfor sendt ca. 15 lærere på et særligt kursus i brugen af Mac i undervisningen. Vi har som sagt i forvejen enkelte, der kan og som har anbefalet Mac, men det har været vigtigt for os, at der er flere, fra stort set alle faggrupper, der har afprøvet mulighederne før vi sætter store projekter i søen. Det er et pilotprojekt. Da vi samtidig gerne vil have sprogfag fastholdt i skolens fagudbud, har vi valgt at udbyde en ny studieretning med musik, sprog og Mac. Og ja, det er en klar, bevidst profilering. Vi har, som så mange andre gymnasier, haft sværere og sværere ved at få ansøgere, der ønsker sprog på højt niveau. Vi har forsøgt med mange forskellige studieretningsudbud, uden held. Nu må vi så se hvad der sker.

Samtidig satser vi rigtig mange penge på udbygning af lokaler til musik, til naturfag, forbedre udstyr og forbedre indholdet i dagligdagen. F.eks. med de studiekredse mange har valgt at deltage i. Men også med flere internationale kontakter bl.a. med den særlige studieretning.

Men om det bliver Mac og Apple, der fremover sidder på alle vores computere vil tiden vise. Og her vil jeg gerne indgå i dialog, også med elever. Det er muligt, at vi skal have flere valgmuligheder også på det område.

Povl Markussen