Brugerbetaling væk

Det er snart længe siden, vi havde budgetforhandlinger på Københavns Rådhus. Som I sikkert vil huske, blev brugerbetalingen for at modtage sangundervisning i vores folkeskole taget af bordet i den sene fase af disse forhandlinger.

Der var to modeller for brugerbetaling: Den ene gik ud på, at al sangundervisning skulle gøres frivillig på musikskolelignende vilkår, efter skoletid. Det er vores klare opfattelse, at et sådant forslag ville medføre lukning af Københavns Drengekor og Sankt Annæ Pigekor, med alle deraf afledte konsekvenser for hele SAG. Det andet gik på at bibeholde sangen som en del af undervisningstilbuddet, men med forældrebetaling for 25% af udgifterne hertil, dvs. 500 kr. om måneden pr. barn. Men mulighed for at søge tilskud til familier med særlig dårlige betalingsmuligheder. Et forslag, der markant ville ændre SAG’s rekrutteringsgrundlag og hele mission om at være et tilbud til alle københavnske børn.

En af mange grunde til, at forslaget blev taget af bordet er efter min vurdering, at vi er langt inde i forhandlinger om at lave en international skole på Carlsberg, som en selvstændig afdeling i tilknytning til SAG. Man kunne ikke på én og samme tid overveje at nedlægge SAG, eller i hvert fald skabe usikkerhed om SAG’s fremtid, og samtidig være troværdig i forhold til planerne om at oprette en international skole som en afdeling under SAG.

En international skole?
I den globale konkurrence om at fastholde Danmark som et videns-intensivt samfund er det vigtigt at kunne tiltrække højt uddannet udenlandsk arbejdskraft. DK mister årligt milliardbeløb, fordi vi mangler internationale skolepladser til deres børn. Undersøgelser foretaget af Københavns Kommune viser, at der alene i Hovedstadsområdet er behov for at tiltrække yderligere 22.000 udenlandske medarbejdere til videnstunge virksomheder og forskningsinstitutter i området. Ved at lave en offentlig, international skole får ikke alene udlændinge men også danske børn og unge med interesse for og talent for den internationale dimension et relevant skoletilbud.

Kombinationen med SAG vil ikke alene give udlændinge og nye danske børn og unge et spændende tilbud. Det vil også give SAG et fantastisk naboskab og fællesskab i et internationalt miljø, hvor faglighed, musik og kunstneriske talenter kan udfolde sig i spændende rammer på en campus i den nye Carlsberg-bydel.

Store besparelser på vej i gymnasiet
Den endelige udmøntning af besparelserne vedr. gymnasierne er endnu ikke helt på plads. Men det er meget sandsynligt, at vi kan se frem til besparelser på ca. 3.000 kr. pr. årselev, svarende for SAG’s gymnasieafdeling til mere end 1,5 mio. kr. på næste års budget. Det er et meget stort beløb, som betyder, at vi skal gennemgå vores budget med en tættekam. Et lille plaster på såret er, at vi forventer at fortsætte med at optage en ekstra klasse, så vi kommer op på syv gymnasieklasser pr. årgang. En anden mulighed for at holde skindet på næsen er, at vi fortsætter med at optage 31 elever i klasserne. Desværre er der ikke megen udsigt til, at vi her kan undgå besparelsen.

Så hvordan sætter vi en vækstdagsorden for SAG?
Som jeg skrev i min sidste blog, var jeg med en gruppe rektorer på studiebesøg i Kina i september måned. Ud over, at det måske indebærer en ny udvekslingsaftale til gensidig inspiration, så gav rejsen anledning til refleksion over, hvordan vi i uddannelsessystemet kan leve op til fordums førerposition? Det går vældig stærkt i de nye vækstøkonomier. Hvis vi skal kunne følge med, og også gerne være foran på udvalgte områder, skal vi blive bedre til at stimulere de dygtigste elever uden at miste bredden i den måde, vi tilrettelægger vores undervisning på. Derfor har vi taget en række udviklingsinitiativer med større samarbejde mellem folkeskole og gymnasium (NatSats og videndeling), deltager som partnere i Talent DK, i ScienceTalenter, i NØRD, KULT, med forsøgsklasse, i Akademiet for talentfulde Unge, og meget mere. Derfor skal vi også se på, hvordan vi får udviklet tilbuddene til de ældste elever i folkeskolen, lavet flere eksperimenter med nye undervisningsformer, forelæsninger, eksperimenter, samarbejder ud af huset og samtidig fastholder lærernes engagement og ved at tilbyde bedre fysiske rammer, rum til faglig og personlig udvikling og teamsamarbejde.

Vi har allerede meget at byde på. Det er derfor vi er en interessant samarbejdspartner for andre. Vores elever er disciplinerede på den fede måde, gode til at fokusere, til at fremlægge og til at tænke ud af boksen. Men de er ved at komme efter det, vores samarbejdsparter/konkurrenter i de nye vækstlande.

Povl Markussen