Ingen tid til refleksion?

Jeg læste her til morgen (13.3) en kommentar i avisen China Daily. ”The great rush forward", hedder artiklen. Forfatteren konstaterer, at alle ved, at det tager tid at modnes, og at ”tid” er et knapt, men eftertragtet gode i mange af livets forhold. F.eks. at anvende begrebet bæredygtige fødevarer, at give tid til refleksion. Er det nu det rigtige, vi gør?

Samtidig konstateres det i artiklen, at det moderne menneske er styret af et konstant stigende krav til, at tingene skal gå hurtigere og hurtigere. Hvert sekund tæller. Google hævder, at de med indførelsen af Google Instant, som betyder, at søgemaskinen går i gang og kommer med forslag allerede mens vi sidder og taster søgeordet, samlet har sparet mennesker jorden over mere end 3.5 milliarder sekunder hver dag.

Man kunne så håbe, at de sparede sekunder bliver brugt til at slappe af og reflektere lidt over næste skridt? Eller tid til at holde en pause over en kop kaffe. Men næ, næ. Den går ikke. Den nye trend på kaffebarer i USA er, at man fjerner de bløde sofaer og den lette adgang til stikkontakter til laptops. Folk har ikke tid til det. De kommer bare for at få en hurtig espresso, og skal videre til næste opgave.

I Asien har de endog for travlt til bare at tage en kop espresso! I Hong Kong udvider de åbningstiderne og faciliterer hurtige handler på nettet, samtidig med at de afkorter frokostpauserne. I Singapore afskaffer virksomheder, der handler på aktiemarkedet, helt frokostpauser. De spiser, mens de arbejder. I Sydkorea planlægger man at installere internetadgang i alle private hjem med en hastighed på en gigabit per sekund. Dem der er hurtigst, får markedet og vinder.

Facebook og Twitter et symptom.

Denne blog er et symptom på samme trend. Dels tager det tid at skrive den, dels tager det tid at finde den og derefter læse den. Undersøgelser viser, at specielt unge ml., 12-17 år er ved at stå af på blogs. Alene fra 2006 til 2009 blev antallet halveret. I stedet bruger de Facebook og Twitter. Og vi andre bruger i stigende omfang Linkedin! Det tager simpelthen for lang tid såvel at skrive som at læse en blog!

Hvor lang tid brugte du på denne blog, og vil du gøre det igen? Jeg overvejer stadig.

Povl Nygaard Markussen

Trivsel på arbejdspladsen

På det årlige stævne i Skolelederforeningen i Københavns Kommune var temaet ”Den langtidsholdbare leder”. Efter mere end 20 år som rektor på SAG må jeg vel i en eller anden forstand siges at tilhøre denne race. Et af flere interessante oplæg satte særlig fokus på, hvordan vi med humor, håb og handlekraft kan få en arbejdsplads til at stortrives. Henrik Krogh, som foredragsholderen hedder, har en interessant pointe. Når man i mange offentlige (og private?) virksomheder fokuserer på at reducere sygefravær, og laver handleplaner, indsatsområder eller udviklingskontrakter med det formål, så har man på forhånd reduceret budgettet med den forventede besparelse. Der er simpelthen lavet en beregning på, at et reduceret fravær på xx % vil medføre en besparelse på yy %. Og pengene er dermed ”brugt” til andre formål. Ikke særlig motiverende for trivslen, siger Henrik Krogh, der samtidig introducerer begrebet ”langtidsfriske” som modpol til langtidssyge. Hvis vi fokuserer på de langtidsfriske (f.eks. mindre end 5 sygefraværsdage over 2 år), finder vi også en af nøglerne til bedre trivsel på arbejdspladsen. Ud over et sundt liv med motion og gode kostvaner, så har de også gode sociale relationer, både hjemme og på arbejdspladsen. Det kan vi som arbejdsplads være med til at stimulere. Men da vi næppe kan forvente at få lagt den beregnede besparelse ud til trivselsfremmende formål, må vi selv finde de rigtige metoder og prioritere budgetterne derefter. Det kræver tid.

Hvad skal DK leve af?

En af begrundelserne for, at vi ikke kan få de forventede besparelser lagt ud er, at det offentlige bruger for mange penge, der er for få til at forsørge de mange (de unges SU og de ældres efterløn), at vi sammenlignet med de nye vækstøkonomier arbejder for lidt (skal give en time mere om ugen). Jeg skal ikke på denne plads gøre mig til dommer over de forskellige spareplaner. Men jeg synes, det er ærgerligt, at der er så lidt fokus på, hvad vi skal leve af i fremtiden! Og i forlængelse af debatten om sygefravær kontra langtidsfriske, så vil et sådant fokus være med til at skabe optimisme, målrettethed, og vilje til at yde, vilje til at give afkald på noget, for at skabe plads til noget andet. Ser man på de 31 OECD-landes forventede årlige realvækst i BNP i perioden 2012-2025, så ligger DK med 1,4 % som nr. 30 og næstsidst. Det er ikke godt nok! I et interview i Politiken den 15.1. peger tidligere departementschef og nuværende udviklingsdirektør i erhvervsforskningsenheden FORA Jørgen Rosted på, at politikerne skal ”slippe den offentlige sektor fri”, så den får mulighed for i samarbejde med den private sektor, at pege på løsninger indenfor en række vækstområder. Han nævner klimaproblemer, vandbehandling, nye velfærdsløsninger og de kreative industrier.

Hvad kan vi på SAG gøre ved det?

Som både børne- og ungdomsuddannelsesinstitution har vi et særligt ansvar for at sikre, at vores børn og unge forlader skolen med en ballast, der gør dem i stand til at tage de store udfordringer op. Ikke kun målt ved PISA-resultater, nationale tests, kvalitetsrapporter, ressourceregnskaber, benchmarkingsresultater og karaktergennemsnit. Der ligger vi i top. Men vi har en forpligtelse til konstant at udvikle vores egne metoder, vores indsatsområder, vores videndeling med andre, vores forpligtelse til at dele ud af det vi er gode til. Derfor skal vi selv lægge langsigtede strategier for skolens udvikling, selv deltage i samarbejdet med andre offentlige institutioner og med private virksomheder. Sikre, at vores elever har et udsyn til verden uden for skolen, i Danmark i Europa og på globalt plan. Det vil være en central målsætning for 2011 og årene fremover.

Povl Nygaard Markussen

Brugerbetaling væk

Det er snart længe siden, vi havde budgetforhandlinger på Københavns Rådhus. Som I sikkert vil huske, blev brugerbetalingen for at modtage sangundervisning i vores folkeskole taget af bordet i den sene fase af disse forhandlinger.

Der var to modeller for brugerbetaling: Den ene gik ud på, at al sangundervisning skulle gøres frivillig på musikskolelignende vilkår, efter skoletid. Det er vores klare opfattelse, at et sådant forslag ville medføre lukning af Københavns Drengekor og Sankt Annæ Pigekor, med alle deraf afledte konsekvenser for hele SAG. Det andet gik på at bibeholde sangen som en del af undervisningstilbuddet, men med forældrebetaling for 25% af udgifterne hertil, dvs. 500 kr. om måneden pr. barn. Men mulighed for at søge tilskud til familier med særlig dårlige betalingsmuligheder. Et forslag, der markant ville ændre SAG’s rekrutteringsgrundlag og hele mission om at være et tilbud til alle københavnske børn.

En af mange grunde til, at forslaget blev taget af bordet er efter min vurdering, at vi er langt inde i forhandlinger om at lave en international skole på Carlsberg, som en selvstændig afdeling i tilknytning til SAG. Man kunne ikke på én og samme tid overveje at nedlægge SAG, eller i hvert fald skabe usikkerhed om SAG’s fremtid, og samtidig være troværdig i forhold til planerne om at oprette en international skole som en afdeling under SAG.

En international skole?
I den globale konkurrence om at fastholde Danmark som et videns-intensivt samfund er det vigtigt at kunne tiltrække højt uddannet udenlandsk arbejdskraft. DK mister årligt milliardbeløb, fordi vi mangler internationale skolepladser til deres børn. Undersøgelser foretaget af Københavns Kommune viser, at der alene i Hovedstadsområdet er behov for at tiltrække yderligere 22.000 udenlandske medarbejdere til videnstunge virksomheder og forskningsinstitutter i området. Ved at lave en offentlig, international skole får ikke alene udlændinge men også danske børn og unge med interesse for og talent for den internationale dimension et relevant skoletilbud.

Kombinationen med SAG vil ikke alene give udlændinge og nye danske børn og unge et spændende tilbud. Det vil også give SAG et fantastisk naboskab og fællesskab i et internationalt miljø, hvor faglighed, musik og kunstneriske talenter kan udfolde sig i spændende rammer på en campus i den nye Carlsberg-bydel.

Store besparelser på vej i gymnasiet
Den endelige udmøntning af besparelserne vedr. gymnasierne er endnu ikke helt på plads. Men det er meget sandsynligt, at vi kan se frem til besparelser på ca. 3.000 kr. pr. årselev, svarende for SAG’s gymnasieafdeling til mere end 1,5 mio. kr. på næste års budget. Det er et meget stort beløb, som betyder, at vi skal gennemgå vores budget med en tættekam. Et lille plaster på såret er, at vi forventer at fortsætte med at optage en ekstra klasse, så vi kommer op på syv gymnasieklasser pr. årgang. En anden mulighed for at holde skindet på næsen er, at vi fortsætter med at optage 31 elever i klasserne. Desværre er der ikke megen udsigt til, at vi her kan undgå besparelsen.

Så hvordan sætter vi en vækstdagsorden for SAG?
Som jeg skrev i min sidste blog, var jeg med en gruppe rektorer på studiebesøg i Kina i september måned. Ud over, at det måske indebærer en ny udvekslingsaftale til gensidig inspiration, så gav rejsen anledning til refleksion over, hvordan vi i uddannelsessystemet kan leve op til fordums førerposition? Det går vældig stærkt i de nye vækstøkonomier. Hvis vi skal kunne følge med, og også gerne være foran på udvalgte områder, skal vi blive bedre til at stimulere de dygtigste elever uden at miste bredden i den måde, vi tilrettelægger vores undervisning på. Derfor har vi taget en række udviklingsinitiativer med større samarbejde mellem folkeskole og gymnasium (NatSats og videndeling), deltager som partnere i Talent DK, i ScienceTalenter, i NØRD, KULT, med forsøgsklasse, i Akademiet for talentfulde Unge, og meget mere. Derfor skal vi også se på, hvordan vi får udviklet tilbuddene til de ældste elever i folkeskolen, lavet flere eksperimenter med nye undervisningsformer, forelæsninger, eksperimenter, samarbejder ud af huset og samtidig fastholder lærernes engagement og ved at tilbyde bedre fysiske rammer, rum til faglig og personlig udvikling og teamsamarbejde.

Vi har allerede meget at byde på. Det er derfor vi er en interessant samarbejdspartner for andre. Vores elever er disciplinerede på den fede måde, gode til at fokusere, til at fremlægge og til at tænke ud af boksen. Men de er ved at komme efter det, vores samarbejdsparter/konkurrenter i de nye vækstlande.

Povl Markussen

Samarbejde med Kina. Hvorfor og hvordan?

Konfuciusinstitutterne ved Ålborgs og Københavns Business Schools har netop afsluttet en studietur til Kina for 30 danske gymnasierektorer. Jeg var en af dem. Formålet var helt klart at fremme en dialog om vores uddannelsessystemer og disses forankring i kulturen og den eksisterende verdensorden. Samtidig var det hensigten at etablere partnerskaber mellem danske og kinesiske skoler, herunder evt. sprogkurser.

Konfuciusinstitutterne har som formål at udbrede kendskabet til kinesisk kultur og sprog til resten af verden, hvorfor udgifter til ophold og transport i Kina var betalt af det kinesiske undervisningsministerium. Og selvfølgelig er det ikke tilfældigt, at en rejse som denne kommer i stand i en tid, hvor Kinas rolle som ny økonomisk stormagt bliver stadig tydeligere. Men det er samtidig en væsentlig grund til, at det er interessant for Danmark og dermed for SAG at øge kendskabet til Kina og baggrunden for landets succes. Derfor er det også interessant for SAG at få en kinesisk partnerskole. Samtidig har en forældrekreds på SAG i samarbejde med Confucius Institute, CBS fået oprettet et kursus i kinesisk ”Happy Chinese”, hvor 7 elever er tilmeldt. Kurset kører hver fredag frem til 17.12, undtagen i efterårsferien.

Af en rapport fra den kinesiske regering, offentliggjort tirsdag d. 28.9, fremgår det, at målet for antallet af udenlandske studerende i Kina er 500.000 i 2020. I dag er der 240.000 udenlandske studerende fra 190 lande og regioner verden over. For 20 år siden var der 8.000. Kina har da også investeret massivt i uddannelsesfaciliteter, bygninger, hardware, efteruddannelse af lærere og uddannelsesforskning. Så fokus er nu intenst på gennem dialog og videndeling at blive bedre til at udnytte faciliteterne og få intensiveret viden om hvad der virker.

Når man så tager fat i bl.a. Danmark, så er et af de argumenter vi hørte, at vi har haft 13 nobelprismodtagere, mens Kina indtil nu ikke har en eneste. Hvad er det vi kan?

Jeg har tidligere i denne blog skrevet om SAG-elevernes spidskompetencer indenfor innovation og nytænkning. Vi er i front, men det er generelt sådan, at vi i Danmark lægger større vægt på at udfordre den enkelte elev, at sikre et flow i den daglige undervisning med vægt på motivation. Her har det kinesiske uddannelsessystem stadig noget at lære. Men de er godt på vej. Og videndelingen går begge veje. Vi har bestemt også noget at lære af kineserne.

Når det går så forrygende godt for dem, skyldes det bl.a., at de har en vidensbaseret udviklingsstrategi for alt hvad de foretager sig. De indhenter simpelthen informationer fra ”best practice” over hele verden. Det kan vi lære af. Deres tilgang til udvikling, deres interesse for at lære af andre, deres meget målrettede samarbejde mellem alle sektorer, samarbejde med universiteter og skoler, samarbejde mellem regering og organisationer, samarbejde om at sikre et uddannelsessystem i verdensklasse.

Derfor glæder jeg mig til samarbejdet med en kinesisk skole.

Povl Markussen

Besparelser: BUF foreslår, at forældre på SAG skal betale for at have børn i folkeskolen/sangskolen fra august 2011.

Som oplæg til budgetforhandlingerne på Københavns Rådhus, har Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslået:
”at der indføres brugerbetaling på 250 kr./mdr. I skoleåret 2011 og 500 kr./mdr. I skoleåret 2012/13 for sangundervisningen på Sankt Annæ Gymnasium”.

Det er tanken, at der enten søges om dispensation fra folkeskoleloven til at opkræve brugerbetaling, eller at sangundervisningen lægges som et tilbud ved siden af folkeskolen, og derfor kan underlægges betaling. Den samlede årlige indtægt forventes i 2013 at blive på 3.372.000 kr.

Begrundelsen er, at driftsomkostningerne på Børne- og Ungdomsområdet skal reduceres.

Hvis forslaget vedtages, sendes det til høring i bestyrelsen med 6 ugers frist til den 27. oktober 2010.

I et bilag til indstillingen anføres det
Som ulemper:
”indførelse af brugerbetaling på denne skole kan være en barriere for nogle elever”
Som fordele:
Udgiften til skolen reduceres væsentligt
Skolen kan fortsætte og bidrage til løsningen på de økonomiske problemer


Jeg er godt klar over, at økonomien i BUF ikke er i top.
Jeg er godt klar over, at der er andre områder, der har måttet lide hårdt under de seneste strukturomlægninger.
Jeg er også godt klar over, at ingen er fritaget for besparelser, heller ikke SAG.

Men jeg har det håb, at der kan findes andre løsninger på den betrængte forvaltnings økonomi. En adskillelse af kor og skole vil være det samme som at lukke det unikke tilbud. At indføre brugerbetaling i en integreret skole som den vi har i dag, vil være uforeneligt med skolens mission: at være et tilbud til alle københavnske skolebørn.

Der er indkaldt til ekstraordinært bestyrelsesmøde på mandag d. 13.9.2010

Povl Markussen

Det er ganske vist!

Hen over sommeren har medierne været optaget af historierne om udenrigsminister Lene Espersens mødeaflysninger og senest Helle Thorning-Schmidts britiske mands skatteforhold. Der er gjort mange forsøg på henholdsvis at fortælle den ene grumme historie efter den anden, og forsøg på at aflive disse historier. Det der med et moderne ord kaldes politisk spin.

Antropologen Hans Henrik Philipsen har i sin magisterkonferens skrevet om rygters og sladders natur. Han fremhæver i afhandlingen som en central pointe, at hvis vi skal tro på rygter, så skal de ligge tæt på det vi gerne vil tro om den eller de personer, som rygterne handler om. Det skal altså lyde sandsynligt, eller i det mindste være noget vi i hvert fald subjektivt set gerne vil tro.

Hvis et rygte til gengæld rammer ned i et sådant område og i en politisk virkelighed, hvor nogle har interesse i at dyrke det, så er der ingen grænser for hvilken effekt det kan få.

McDonald’s som eksempel

Da McDonald’s for en del år siden måtte bruge millionsummer på at rense sig for rygter om, at de brugte regnormekød i deres burgere, så var det fordi rygtet blev bragt til torvs på et tidspunkt, hvor mange forbrugere i den vestlige verden havde meget imod alt, hvad McDonald’s stod for: en massiv invasion af amerikansk kultur. Den var en multinational producent af fast food. Mange havde lyst til at have noget imod McDonald’s. Derfor faldt rygtet i god jord, og blev lystigt cirkuleret.

Selv da det i store annoncekampagner sort på hvidt med brug af kliniske laboratorietests kunne bevises, at der ikke var noget om snakken, kom der for alvor gang i rygtet. For når de gjorde et så stort nummer ud af at rense sig, ja så…Der går jo sjældent røg, uden at der også har været en brand. I forlængelse heraf betød kampagnen, at mange, der ikke havde hørt det første rygte, blev opmærksomme på det ved McDonald’s forsøg på at dementere de forkerte påstande. Så anti-rygtekampagnen betød en fornyet opblussen af rygtet.

Hvad med SAG?

Det er ikke kun virksomheder og politikere, der er udsat for rygter og sladder.

I en skoleklasse eller på en arbejdsplads kan negative rygter og sladder lige præcist være det mareridt, som får elever til at forlade sin klasse og ansatte til at finde en anden arbejdsplads. Og som det var tilfældet for McDonald’s, kan det også i en skoleklasse og på en arbejdsplads være svært at finde frem til rygternes ophav og substans, og derfor svært at imødegå.
Men også på så stor en arbejdsplads som SAG, kan der selvfølgelig fra tid til anden opstå rygter om enkeltpersoner, hvad enten det er elever, lærere, det teknisk-administrative personale eller ledelsen.

Det er derfor uhyre vigtigt, at vi i klasserumskulturen og på hele arbejdspladsen har et normsæt og nogle spilleregler, der i videst muligt omfang tager højde for, at kommunikationen i form af rygter og sladder kommer til at bygge på den enkelte elevs, den enkelte ansattes og ledelsens gensidige ansvar for, at rygterne og sladderen bygger på viden, forståelse og rationel tænkning, og ikke på løst funderede rygter.

At det er svært, viser de anførte eksempler og den tilbøjelighed vi alle har til at lytte til historier, der på den ene eller anden måde ligger i forlængelse af noget vi af f.eks. politiske eller personlige grunde gerne vil høre og som vi synes lyder sandsynligt. Også selvom vi ikke lige kender hele baggrunden for historien.


Povl Markussen

Innovation, et buzzword?

Jeg er med i et panel kaldet Velfærdspanelet. Det er Huset Mandag Morgen, der hoster panelet. Som medlem har jeg bl.a. mulighed for at deltage i en række spørgeskemaundersøgelser , hvor mine og de andres svar, kan være med til at forme fremtidens velfærdssamfund., som det hedder i en mail fra bladet. Det understreges yderligere, at man som medlem får viden om innovative løsninger i den offentlige sektor.

Jeg har netop besvaret det første spørgeskema i en række, der kommer hen over det kommende år. Ud over en række spørgsmål om min tro på, hvorvidt vi kan fastholde velfærdssamfundet under forskellige betingelser bl.a. i kraft af effektiviseringer, skattestigninger, større samarbejder mellem offentlige og private virksomheder etc. Så er et gennemgående tema troen på innovation som en afgørende faktor i fremtidens løsninger i den offentlige sektor.
Her kan jeg ikke lade være med at tænke på vores egne unge, og de kompetencer vi mener de bliver udstyret med ved at beskæftige sig med kunst og kultur, og ved at være en del af et miljø, præget af daglig udøvelse af kreativ kunstnerisk udøvelse.

Vores gymnasieafdeling har igennem tre år arbejdet sammen med tre andre gymnasier, der alle har en særlig kunstnerisk profil. Vi er ud over Sankt Annæ Gymnasium, Nørre G, Ingrid Jespersens Gymnasieskole og Aurehøj Gymnasium. Vi har i de sidste to år haft forskere tilknyttet vores mange projekter, hvor eleverne dels er blevet fulgt og interviewet i forbindelse med den almindelige undervisning i de kunstneriske fag, dels er blevet fulgt når de har været på kulturinstitutioner, haft besøg af forfattere og kunstnere, deltaget i en række projekter se www.kultgym.dk. Forskerne fra AKF har fundet ud af, at vores elever har særlige kompetencer bl.a. i at kunne samarbejde og tænke ”ud af boksen”, eller innovativt. Det har de formentlig bl.a. fordi de specielt i de fag bliver udfordret til stor grad af selvstændighed, fordi der ikke altid er et facit, som e skal nå frem til, men at det er nødvendigt at udfordre evnen til at finde løsningerne selv. Selvfølgelig ud fra en faglig ballast, metodisk og faktuelt. Vi hævder ikke, at man f.eks. kan spille i et symfoniorkester uden særdeles fine, faglige kompetencer. Men vi mener at kunne dokumentere, at vores elever kan bruge deres kompetencer til at tænke innovativt i andre sammenhænge, fordi de er vante til at finde løsninger selv.

Det er der behov for både i fremtidens offentlige sektor, men så sandelig også i den private sektor. Innovation er den er eneste farbare vej til at komme ud af finanskrisen og genfinde væksten fra 00’erne.

Povl Markussen