Det er ganske vist!

Hen over sommeren har medierne været optaget af historierne om udenrigsminister Lene Espersens mødeaflysninger og senest Helle Thorning-Schmidts britiske mands skatteforhold. Der er gjort mange forsøg på henholdsvis at fortælle den ene grumme historie efter den anden, og forsøg på at aflive disse historier. Det der med et moderne ord kaldes politisk spin.

Antropologen Hans Henrik Philipsen har i sin magisterkonferens skrevet om rygters og sladders natur. Han fremhæver i afhandlingen som en central pointe, at hvis vi skal tro på rygter, så skal de ligge tæt på det vi gerne vil tro om den eller de personer, som rygterne handler om. Det skal altså lyde sandsynligt, eller i det mindste være noget vi i hvert fald subjektivt set gerne vil tro.

Hvis et rygte til gengæld rammer ned i et sådant område og i en politisk virkelighed, hvor nogle har interesse i at dyrke det, så er der ingen grænser for hvilken effekt det kan få.

McDonald’s som eksempel

Da McDonald’s for en del år siden måtte bruge millionsummer på at rense sig for rygter om, at de brugte regnormekød i deres burgere, så var det fordi rygtet blev bragt til torvs på et tidspunkt, hvor mange forbrugere i den vestlige verden havde meget imod alt, hvad McDonald’s stod for: en massiv invasion af amerikansk kultur. Den var en multinational producent af fast food. Mange havde lyst til at have noget imod McDonald’s. Derfor faldt rygtet i god jord, og blev lystigt cirkuleret.

Selv da det i store annoncekampagner sort på hvidt med brug af kliniske laboratorietests kunne bevises, at der ikke var noget om snakken, kom der for alvor gang i rygtet. For når de gjorde et så stort nummer ud af at rense sig, ja så…Der går jo sjældent røg, uden at der også har været en brand. I forlængelse heraf betød kampagnen, at mange, der ikke havde hørt det første rygte, blev opmærksomme på det ved McDonald’s forsøg på at dementere de forkerte påstande. Så anti-rygtekampagnen betød en fornyet opblussen af rygtet.

Hvad med SAG?

Det er ikke kun virksomheder og politikere, der er udsat for rygter og sladder.

I en skoleklasse eller på en arbejdsplads kan negative rygter og sladder lige præcist være det mareridt, som får elever til at forlade sin klasse og ansatte til at finde en anden arbejdsplads. Og som det var tilfældet for McDonald’s, kan det også i en skoleklasse og på en arbejdsplads være svært at finde frem til rygternes ophav og substans, og derfor svært at imødegå.
Men også på så stor en arbejdsplads som SAG, kan der selvfølgelig fra tid til anden opstå rygter om enkeltpersoner, hvad enten det er elever, lærere, det teknisk-administrative personale eller ledelsen.

Det er derfor uhyre vigtigt, at vi i klasserumskulturen og på hele arbejdspladsen har et normsæt og nogle spilleregler, der i videst muligt omfang tager højde for, at kommunikationen i form af rygter og sladder kommer til at bygge på den enkelte elevs, den enkelte ansattes og ledelsens gensidige ansvar for, at rygterne og sladderen bygger på viden, forståelse og rationel tænkning, og ikke på løst funderede rygter.

At det er svært, viser de anførte eksempler og den tilbøjelighed vi alle har til at lytte til historier, der på den ene eller anden måde ligger i forlængelse af noget vi af f.eks. politiske eller personlige grunde gerne vil høre og som vi synes lyder sandsynligt. Også selvom vi ikke lige kender hele baggrunden for historien.


Povl Markussen